Vores tilgang til udvikling af kliniske retningslinjer
Kliniske retningslinjer baseres på en kritisk gennemgang og vurdering af eksisterende evidens, og giver anbefalinger til sygeplejersker der skal træffe beslutninger i klinisk praksis. Via kliniske retningslinjer gøres store mængder af evidens tilgængelig på en brugbar måde.
​
Sygeplejersker føler sig ofte overvældet af den store mængde med tilgængelig evidens og usikkerhed om gyldigheden af denne evidens. Derfor er retningslinjer for klinisk praksis, der tilbyder en kritisk vurdering af eksisterende evidens, grundlæggende for sygeplejersker.
​
Forskning viser, at retningslinjer for klinisk praksis kan forbedre udbyttet for patienterne, ensarte og øge kvaliteten af sygepleje, samt begrænse ineffektivitet og give retning for fremtidig forskning på området (1)
​
Dette forskningsprojekt vil følge National Health and Medical Research Council’s (NHMRC) principper for udvikling af retningslinjer, da disse følger internationale anbefalinger for udvikling af retningslinjer (2). NHMRC er Australiens vigtigste organisation for sundheds- og medicinsk forskning. Organisationen sætter høje krav til vurderingen af videnskabelig evidens og har stor erfaring med at udvikle retningslinjer (3)
​
Vi mener, at retningslinjer bør være patientcentrerede med fokus på patienter og deres erfaringer og behov. Den teoretisk forståelsesramme Fundamentals of Care (4) vil støtte forskningsteamet i at udvikle en patientcentreret klinisk retningslinje.
Retningslinjer for praksis er ikke beregnet til at give en decideret opskrift på, hvordan patienter skal plejes, de er derimod vejledninger som skal overvejes i mødet med den enkelte patient og dennes behov og omstændigheder.
Dette forskningsprojekt er opdelt i tre faser. I den første fase; planlægnings- og designfasen, afgøres behovet for retningslinjen og den rådgivende gruppe vil afdække omfanget for retningslinjen, dvs. hvilke intensive patientgrupper, og hvilke afdelinger vil retningslinjen skulle omfatte. I den anden foretages der en systematisk litteratur gennemgang, med henblik på at udvikle anbefalinger for non-farmakologiske tiltag til reduktion af agiteret adfærd. I den sidste fase vil et ekspertpanel gennemgå de evidensbaserede anbefalinger og blive enige om hvilke anbefalinger der skal anbefales til intensive afdelinger.
1 Steinberg, E., et al. (2011). Clinical practice guidelines we can trust, National Academies Press.
2 National Health and Medical Research Council, N. (2020). "Guidelines for Guidelines." Retrieved September 2020, 2020, from https://www.nhmrc.gov.au/guidelinesforguidelines/implement.
3 Healthdirect. "NHMRC National Health and Medical Research Council." Retrieved 16th October 2020, from https://www.healthdirect.gov.au/partners/nhmrc-national-health-and-medical-research-council.
Referencer
1 Steinberg, E., et al. (2011). Clinical practice guidelines we can trust, National Academies Press.
2 National Health and Medical Research Council, N. (2020). "Guidelines for Guidelines." Retrieved September 2020, 2020, from https://www.nhmrc.gov.au/guidelinesforguidelines/implement.
3 Healthdirect. "NHMRC National Health and Medical Research Council." Retrieved 16th October 2020, from https://www.healthdirect.gov.au/partners/nhmrc-national-health-and-medical-research-council.
4 Kitson A, Conroy T, Kuluski K, Locock L, Lyons R. Reclaiming and redefining the Fundamentals of Care: Nursing's response to meeting patients' basic human needs. 2013